DSC_0052

På en kold og overskyet aprildag I 2014 var vi på besøg på GEORG STAGE. Som altid er det spændende og hyggeligt at besøge skoleskibet, hvor eleverne var mødt d. 8. april, og netop havde været ude på deres første tur på sundet i weekenden. 

Direktør for Handelsflådens Velfærdsråd, Søren Sørensen, fortalte om velfærdsrådets tilbud og havde brætspil og fodbolde med til eleverne, og bibliotekaren havde friske bøger med. 

På første billede herunder pakkes der bøger op, det var dejligt at se glæden over de nye bøger. Billede to viser et udsnit af skibets bibliotek, lidt svært at komme til, men heldigvis tæt pakket med bøger.
På tredje billede fortæller vores to rundvisere hvordan køjerne hænger om natten. Fjerde billede giver måske et indtryk af baderummet, hvor der er tre brusere til deling - og kun tre tryk på bruseren til hver! Femte billede er fra hospitalet, sjette et udsnit af flaghylden og til sidst billeder fra dækket hvor der arbejdes samt messens sladrekompas. 

GEORG STAGE har i alt 62 elever, ca. 40% af dem er piger. Læs mere om GEORG STAGE og følg med i årets togt på skibets hjemmeside

Tekst og fotos: Irene Olsen (2014)