Mary-Arctica-i-Kobenhavn

En diset tirsdag i begyndelsen af marts 2014 var jeg sammen med Jens Schultz (Seamen Aalborg) og Bo Kikkenborg (Hotel Aalborg) på besøg på Mary Arctica. Her blev vi vist rundt på hele skibet af overstyrmand Søren Nuka Olsvig, han var en rigtig god fortæller. Som billederne viser, kom vi hele vejen rundt, fra maskinen til broen - og naturligvis så vi biblioteket, som på MARY ARCTICA er delt i to, bogbiblioteket nede i skibet og lydbogsbiblioteket på broen. MARY var netop kommet hjem fra en rejse til Antarktis og var samme eftermiddag på vej til Nuuk.

Den lille røde container er en speciel grønlandscontainer som Royal Arctic Line bruger. Der kan stå fire af dem i en almindelig container.
De sidste to billeder viser Royal Arctic Lines danske hovedkvarter og MARY ARCTICA da hun blev navngivet i København. 

Tekst og fotos: Irene Olsen (2014) og Lars Faarup