Podcasts - gode historier

Georg Stage 2014 036
Bogskabet på GEORG STAGE er placeret bag en af skibets store master

Radiodrama - DR's dramaafdeling laver radiodrama direkte til podcast. Det er spændende historier dramatiseret med skuespillere. Lyt f.eks. til den spændende serie Den nordiske odyssé i 12 afsnit. 

Alle tiders historie - podcast fra DR hvor tilrettelæggerne tager rundt i Danmark for at fortælle om de mennesker og begivenheder, der har præget vores fælles fortid og sætter spor i vores samtid.

Klassikere genfortalt - din genvej til otte store romanklassikere. DR har inviteret otte forfattere til at genfortælle deres yndlingsroman. Romanerne er: Krig og fred, Alexandria-kvartetten, Kong Ødipus, Moby Dick, Historien, Trolddomsbjerget, Erik Skallagrimsson og Bølgerne

Kongerækken - fra Netudgaven er en podcast om alle danske konger og dronninger. De to værter fortæller levende om alle regenter i Danmark, både fakta og rygter, men med sagligheden er i top.

Bag om København - Københavns Kommunes Bibliotekers podcast-serie om interessante emner og personligheder fra Københavns historie. F.eks. "Slavehandlernationen Danmark", "Historien om en moder", "Den danske torturbøddel" og "Man udstiller da mennesker".

Pahraos cigarer - godnathøjtlæsning for voksne fra Radio24syv. Karsten Pharao læser op hjemme fra sit bibliotek.

Radiofortællinger - P1s program med krøllede, storslåede og hemmelige historier. Her kan man høre alt fra personlige beretninger og højspændt drama, til godnatlæsning, telefonbeskeder og røverhistorier.

Rosenkjærprisen - DR's formidlingspris Rosenkjærprisen tildeles en person, der evner at gøre vanskelige emner tilgængelige for et bredere publikum i en forståelig og levende form. Lyt bl.a. til foredrag med Eske Willerslev, Peter Øvig Knudsen, Bente Klarlund og Peter Lund Madsen.

Serial - amerikansk podcast. Første sæson gik ind i bevismaterialerne og forsøgte at finde frem til den sande historie om mordet på Hae Min Lee, en populær high school studerende, som i 1999 forsvandt og senere blev fundet myrdet. Hendes tidligere kæreste, Adnan Syed, blev anklaget for mordet. Han siger at han er uskyldig, og podcasten endevender hele sagen. Meget tyder på at Adnan Syed ikke kan have myrdet Hae Min Lee, og i podcasten, Undisclosed, tager et hold jurister sagen op igen, og gennemgår alt materialet - og det er virkelig enhver sten, de vender.
Sidste glædelige nyhed fra 1. juli 2016 er at Adnan Syeds sag bliver genoptaget. 

Strangers - amerikansk podcast. Hver episode handler om mennesker vi møder, og de forbindelser, vi skaber. Kærlighed, sorg, lyst alle historier bliver fortalt rørende af almindelige mennesker. Podcasten er skabt af danske Lea Thau og er virkelig værd at høre.

This American Life - amerikansk podcast, der som titlen siger, handler om amerikanerne. Spændende, sjove, tragiske historier, om livet i det hele taget.