PODCASTS OM HISTORIE

Alle tiders historie

ALLE TIDERS HISTORIE - DR P1

Alle Tiders Histore er levende historieformidling, der tager rundt i landet for at fortælle om de mennesker og begivenheder, der har præget vores fælles fortid og sætter spor i vores samtid.

Hver udsendelse tager fat på et nyt emne, blandt disse er:

Offerhæren i mosen - For 1800 år siden stødte to hære sammen på slagmarken. Efterslaget blev den besejrende hærs våben ofret i søen i Illerup Ådal. I 1950'erne blev området drænet og arkæologerne fandt mere end 12.000 våben.

Forrædere i sort - Om formiddagen d. 19. september 1944 tog tyskerne 1/3 af den danske politistyrke. Resten gik under jorden og landet stod uden ordenshåndhævere. Tyskerne oprettede et hjælpepoliti - Hipokorpset og de sortuniformerede danskere i tysk tjeneste blev hurtigt betragtet som sindbilledet på forræderi.

- og meget meget mere. Find podcasten her

Bag om København

BAG OM KØBENHAVN

Spændende fortællinger og interessante personligheder, ofte set fra bagsiden af det historiske København - og omegn.

Hør bl.a. om:
Offentlige fruentimmere - den reglementerede prostitution
"Til arbejdet, liv eller død" - Slaget på Fælleden d. 5. maj 1872
Forrykt. Psykisk syge i historien

Find podcasten her

 

 

Det maritime Danmark

DET MARITIME DANMARK

Med denne programserie om Det Maritime Danmark sættes der fokus på havets påvirkning af vores fælles historie. Danmark har over 8750 km. kystlinje og er omkranset af vand. Alt, hvad der har med havet at gøre, har gennem århundrede præget den danske kultur. I mange familier har forfædrene sejlet, fisket eller bygget skibe. Maritime udtryk har sneget sig ind i vores sprog, hvorfor vi kryber til køjs, får lidt for meget indenbords og har lig i lasten. Emnerne i serien spænder vidt, fra historien om Hans Hedtofts forlis over søkrig i 2. Verdenskrig og livet som sømandskone til handel med verden og de små færgers betydning for Danmarks små øer.

Find podcasten her

Dokumentar Politiken

DOKUMENTAR - POLITIKEN

Forskellige historier fortalt af journalister fra Politiken.

En enkelt historie går over 3 afsnit, ”Orthon-Sagaen”, der opruller den vilde koldkrigs-fortælling, om taxachaufføren Knud, der blev talerør for et mægtigt rumvæsen. Gennem en række gamle båndoptagelser af rumvæsenet Orthons budskaber fra 1960’erne, obskure pamfletter fra rummet – og helt nye interview tager vi med tilbage til dengang ufoer og atomkrig gik hånd i hånd med kaffe og kage.

Find podcasten her

historieselskabet

HISTORIESELSKABET

Historieselskabet med Liv Thomsen formidler kunst, kultur og historie på alle platforme, og udgiver også jævnligt podcast. Liv Thomsen er af Politikens Henrik Palle blevet kaldt ”sin generations Erik Kjersgaard.”

Hør bl.a. disse historier:

Det sidste hvilested for Danmarks største regent – Margrethe 1.
Egtvedpigen. Bondepige, høvdingebrud og/eller danser?

Find podcasten her

Kongerækken farver

KONGERÆKKEN

Podcast om alle danske konger og dronninger. De to værter, historiker Hans Erik Havsteen og journalist Anders Olling, fortæller levende om alle regenter i Danmark fra Gorm Den Gamle til Margrethe II. Sagligheden og fagligheden er i top, men de to holder sig ikke for gode til også at bringe rygter på banen! Efter at de blev færdige med alle konger og dronninger, tager de nu fat på emner fra danmarkshistorien, f.eks. Tropekolonierne og Hans Egede & Nordatlanten. Meget underholdende.

Find podcasten her

 

TRUE CRIME

Dobbeltmordet

DOBBELTMORDET

Tidligt om morgenen søndag d. 20. februar 1948 blev to lig fundet i en herskabslejlighed på Peter Bangs Vel på Frederiksberg. Det var kontorchef Vilhelm Jacobsen og hans hjemmegående hustru, Inger Margrethe Jacobsen. Det pæne ægtepar var blevet brutalt myrdet.

Dobbeltmordet er siden blevet danmarkshistoriens største uopklarede mordgåde og i denne podcastserie i otte afsnit, endevender to unge journalister sagen.

Læs mere om podcasten her og find podcasten hvor du normalt downloader dine podcasts

Kvinden med den tunge kuffert

KVINDEN MED DEN TUNGE KUFFERT

Radiodokumentaristerne Krister Moltzen og Tim Hinmann jagtede i 2016 en meget mystisk person – en norsk kvinde med en meget tung kuffert. Gennem syv afsnit fortæller de historien om en kvinde, der bor på klostre og refugier over hele Jylland, og som stikker af, når regningen skal betales. Hvert sted hun kommer har hun en historie om misbrug og sygdom at fortælle, og det lykkes hende derfor at snyde sig til omsorg og velvilje. Men Krister Moltzen er i hælene på hende!
Man tror ikke sine egne ører, at sådan noget kan ske i Danmark.

Find podcasten på Third Ears hjemmeside, som også fortæller andre krimihistorier fra den virkelige verden. 

S town

S-TOWN

Den mest hypede podcast I 2017, S-TOWN, er en amerikansk podcast om John, som hader sin lilleby I Alabama, og beslutter sig for at gøre noget ved det. Han beder en journalist fra New York om at undersøge et drab, som han mener er blevet begået af en rig familie i byen. Journalisten og John korresponderer gennem længere tid, og journalisten bliver nysgerrig på John og hans historie. Da han undersøger drabet nærmere finder han dog ud af at der nok ikke er noget i det, til gengæld åbner Johns historie sig.

Podcasten er fuld af overraskelser og meget ærlig. Når man begynder at lytte skal man vænne ørerne til den amerikanske sydstatsaccent, men historien er så spændende at man spidser ører og bare lytter.

S-TOWN er blevet omtalt og diskuteret i mange medier, lyt f.eks. til disse: 
I podcasten “Here’s the thing” d. 2. maj 2017 taler Alec Baldwin med journalisten bag S-TOWN, Brian Reed, find til udsendelsen her. Også “Politikens poptillæg” diskuterer serien d. 20. april 2017, find udsendelsen her.

Serial

SERIAL

I første sæson af ”SERIAL” opruller journalist Sarah Koenig historien om 19-årige Adnan Syed, som har siddet i fængsel siden 1999 for mordet på sin ekskæreste, Hae Min Lee. Det er en historie om kærlighed, død, retfærdighed og sandhed. Sarah Koenig og hendes hold undersøger alle spor i sagen og stiller spørgsmål ved, om det var muligt for Adnan at dræbe Hae Min Lee, men de dømmer ikke. Serien blev dog så omtalt, da den udkom i 2014, at uvildige jurister tog sagen op. Dette har efterfølgende har betydet at Adnan Syeds sag er blevet taget op igen.

SERIAL har også fået en anden sæson, Dustwun, som handler om den amerikanske soldat, Bowe Bergdahl, som befinder sig på en udkantspost i det østlige Afghanistan.

Find begge sæsoner af SERIAL her 

Somone knows something

SOMEONE KNOWS SOMETHING

Amerikansk podcastserie, der lige som ”SERIAL” tager gamle uopklarede kriminalsager op. I første sæson af serien tager vært og filminstruktør, David Ridgen, tilbage til sin hjemegn, hvor han prøver at finde ud af, hvad der skete med 5-årige Adrien McNaughton, som for mere end 40 år siden forsvandt sporløst ved en sø, da han var med sin familie ude at fiske. I anden sæson undersøger Ridgen, hvad der skete da Sheryl Sheppard forsvandt i starten af 1997, to dage efter at hendes kæreste havde friet til hende for åben skærm.

Find podcasten her 

170x170bb

THIRD EAR

Podcast på dansk der tager fat på mange forskellige emner og historier. Man kan bl.a. høre serien ”Kvinden med den tunge kuffert”, hvor vi følger i sporet af en ukendt kvinde, der huserer på de danske refugier, forsvinder lige så pludseligt, som hun kommer, og efterlader sig en hørm af mystik. Men også mange forskellige enkeltafsnit finder man hos Third Ear, f.eks. Historien om indbrudstyven Sonni, der brød ind og stjal guldhornene, en historie om pirater før og nu og fortællingen om ”Kummefryseren”, en mand, der var berømt og berygtet i 1990’ernes København.

Find podcasten her

EN GOD HISTORIE

Den Nordiske Odysse

DEN NORDISKE ODYSSEE - DR

En fascinerende serie baseret på den italienske forsker Felice Vincis studier. Vinci mener, at Odysséens historier i virkeligheden stammer fra Norden, og er blevet bragt til Grækenland af rejsende folk, hvorefter Homer har tilpasset historierne. I serien rejser en journalist rundt i Norden, og besøger de lokaliteter, hvor Odysséen virkelig foregik, for eksempel er Odysseus fra Lyø, Troja ligger i Finland og hedder Toija, og kyklopen var en enøjet trold fra Torghatten ved Tosenfjorden i Nordnorge. Emil Rothstein-Christensen samler trådene i studiet og Steen Jørgensen fra Sort Sol læser op af Odysséen. Fortid og nutid blandes i en skøn fortælling.

Find podcasten her

Equinox 1985

EQUINOX 1985

Kan du huske, da en hel studentervogn og alle eleverne i den forsvandt en sommerdag i 1985? Hvor var du, da du første gang så avisforsiden med billeder af de forsvundne elever? Kan du stadig genkalde dig det chok, der greb hele landet? Og sorgen da det viste sig, at de ikke ville blive fundet igen? At de var væk? Stak de af? Blev de myrdet eller bortført?
De spørgsmål er omdrejningspunktet for Tea Lindeburgs podcast-serie ”Equinox 1985”, der er et personligt men endegyldigt forsøg på at finde ud af, hvad der i virkeligheden skete.
Hvis der ikke ringer nogle klokker, når du hører om ulykken, så er det, fordi den ikke er helt virkelig. Ikke sådan rigtigt. ”Equinox 1985” udfordrer grænserne mellem fiktion og virkelighed. ”Equinox 1985” består af 10 afsnit og er en realistisk og stilmæssigt dokumentarisk undersøgelse af noget der er 100 procent fiktion.

Find podcasten her

Homecoming

HOMECOMMING

Den dramatiserede psykologisk thriller er historien om den ambitiøse socialarbejder, som arbejder på et forsøgscenter, der forbereder hjemvendte soldater på at returnere til det civile liv. Men hvad er sandheden – ønsker man i virkeligheden at soldaterne får det bedre?

Find podcasten her

BLIV KLOGERE

Hjernekassen

HJERNEKASSEN

Hjernemadsens – Peter Lund Madsen – podcastrække om alle mulige emner. F.eks. Hvad laver en anklager?, Hvad sker der i hjernen når man tegner? Hvad sker der i hjernen når man får stress? Hvad er et godt gys?
Det er næsten umuligt ikke at lytte efter og blive klogere, uanset om man interesserer sig for det pågældende emne eller ej.

Find podcasten her

rosenkjaerprisen

ROSENKJÆRPRISEN

DR's formidlingspris Rosenkjærprisen tildeles en person, der evner at gøre vanskelige emner tilgængelige for et bredere publikum i en forståelig og levende form. Lyt bl.a. til foredrag med Eske Willerslev, Bente Klarlund Petersen og Svend Brinkmann

Find alle foredragene her

MENNESKER OG DERES HISTORIER

Strangers

STRANGERS

I hver episode af denne amerikanske podcast møder vi mennesker. De mennesker vi møder, og de forbindelser, vi skaber. Kærlighed, sorg, lyst alle historier bliver fortalt rørende af almindelige mennesker. Podcasten er skabt af danske Lea Thau og er virkelig værd at høre.

Find den her